July 9, 2012
Så gik den Roskilde...
Så gik det endnu engang. Jeg overlevede og havde det faktisk rigtig fedt hele vejen igennem. På trods af de sædvanlige fadæser! Man kan godt sove indhyllet i et telt inde i et telt, når man nu ikke liiige skulle sove i teltet søndag nat. Man kan også godt overleve dagen selvom man vågner kl. 7 og har en aftale om brunch med sin datter kl. 10. Og det lykkedes da også at komme hjem kl. 6 lørdag nat selvom man er alt for gammel til at der er andre der gider det pjat længere.
Men musikken! Ja, det bliver en top fem over danske bands der ydede noget ud over det sædvanlige.
1) Jørgen Teller & the empty stairs på Gloria var over the top dette års fedeste oplevelse. Alle mine fordomme omkring gøgl og pjat blev gjort til skamme denne aften. Det var gøglet - og det var totalt langt ude, men det var det på den rigtige måde i den rigtige 'setting'. Alt virkede bare rigtigt og det totale kaos gav en form for mening. "Jeg er ikke sikker på det er godt, men det er fand'me fedt!" - det var den mest rammende bemærkning fra en ven.
2) Papir på Pavillion om søndagen var også en massiv oplevelse i både musikalsk fedhed og så distingveret coolnes. Jeg elsker bare de drenge og deres overlegne musikalske evner. Så selvom jeg virkelig ikke var frisk på nogen måde, så var det bare rigtig fedt at sidde, ligge, sidde og står lidt op til. Der var et par unge fyre lige bag mig der ikke helt vidste hvad de skulle mene, men den ene sagde: "Han har kun sagt de hedder Papir, men han spiller for sygt guitar".
3) Spleen United gav mig lige en ordentlig en på opleveren sent fredag aften/nat. Efter det overdrevne tilløb til Malk de Kojn (som var fantastisk!) gik jeg omkring Arena. Og hold da helt op, der fik jeg sgu trommer og repetetiv synth for alle pengene. De gjorde det virkelig godt og det hjalp nok gevaldigt at min hjerne var temmelig modtagelig på det tidspunkt.
4) Fjerdepladsen går sgu til Dig og Mig. De gav mig virkelig noget. Det har jeg skrevet om tidligere, men jeg er dog overrasket over, at jeg i den grad faldt pladask for deres simple pop-punk.
5) Causa Sui som ellers er et af mine absolutte yndlingsband må lige tage til takke med sidstepladsen i denne omgang. Alene fordi det var søndag, jeg nu var seriøst underdrejet, magien var gået lidt ud af teltet - og fordi jeg også pludselig havde travlt med at følge med i min veninde Chris' fortællinger om vidt og bredt. Smukt møde med en vidunderlig person gav mindre mulighed for koncentration.