Torsdagen startede med Suicidal Tendencies. De leverede det de skulle. Stram funky lyd, sur forsanger, caps og bandanaer. Og en masse lort fra forsangeren mellem numrene om alt muligt som nok appellerede mest til en teen med et skateborad under armen. Men overraskende god start på dagen. Savages var egentlig ganske fine. De havde en uheldig start med tekniske problemer men musikken var okay - heller ikke mere. Slipknot lukkede den aften. Overvældende maskinelt og menneskefjernt. Teknisk ultrapræcist, musikalsk bedaget og tungt fasthængende i 90'erne. Men jeg var virkelig revet med af det djævelske og ultimative udtryk. De var sgu banebrydende dengang!
Dead Can Dance var vildt smukt. Smukt, simpelthen bare så smukt. Højtidligt, prætentiøst og næsten for selvsmagende. Men et brag af en opvisning. Perfekt lyd og perfekt udført. Sammen med neo-folk slænget fik jeg også helt våde øjne. Ret imponerende at de kunne ramme folk lige i brystet. Derefter var det Turbonegro med ny forsanger. Han var sgu okay efter stemmen lige blev varmet op. Musikken var som den skulle. Et fashback af de gode. Men egentlig så var der ikke sket en skid siden jeg så dem i 05 vist. Kom tilbage til Pavillion lige som Metz sluttede. Fik de sidste 5 min med et inferno af støj - det var en misser. Vi så vist Suuns uden at det gjorde det store indtryk. Så blev det Kreator senere. Indbegrebet af tysker trash. De sparkede så meget røv til Lars Ulrich at rollerne burde være byttet om. Men hey, pøblen vil jo have main stream heavy, så skidt. Det var massivt. Så King Tuff og det var vist ganske godt, men jeg er erindringsløs! Derefter var det The Blue Angel Lounge. Står desværre også meget, meget tåget. Måtte sidde ned, så det var vist ikke helt optimalt. Mener jeg så Age Coin på vejen hjem, alt var faldet fra hinanden på det tidspunkt.
Lørdagen åbnede med Kris Kristoffersen. Fedt country chill i græsset. Perfekt med en gammel mand der bare sagde "Hello" og gik i gang med at synge og spille guitar. Hvor svært kan det være? Efter at have chillet gik vi til Iceage for at se hvordan de skulle klare Arena. Det gik slet ikke! Deres attitude var helt forkert, lyden var skarp og det virkede mest som om de prøvede at provokere folk med en introvert gang selvfølende gang Ian Curtis wannebe attitude. Jeg fattede det ikke. Ville have virket fint på et lille spillested, men her faldt det til jorden. Derefter så jeg tre numre med Anaal Natrakh, men det fattede jeg simpelthen ikke. Det var satme vildt, men kunne ikke finde ind i det, så jeg gik i Sonic Zone - igen! Så levede dagen lidt op med Unknown Mortal Orchestra. Fænomenal guitarist, og stemmen - stemmen. Men som helhed nok lidt mindre fantastisk end forventet. Men det var tidspunktet og stemningen der gjorde det. Et dillemma kom ved Pissed Jeans. Skulle vi gå til Metallica? Nej, vi giver det en chance. Og fuck mand, det blev en virkelig øjenåbner. Hold kæft de sparkede røv. Eksalteret sanger på damp og så den absolut vildeste punk bassist ever. Det rullede og der var INGEN grund til at se Metallica. Et toppunkt på festivalen.
Vi så lidt Sigur Ros. Ja, ja, det er da flot og alt det der, men det er fandme også kedeligt. Det er alt, alt, alt for pænt til at have nogen form for kant. Og så kom de endelig - Goat. Toppunktet. Alt klikkede ind og stemningen var suveræn. Når alle elsker det, så må det være rigtigt. Det var en rigtig dejlig koncert og den løftede denne lørdag aften op hvor den skulle være. Derefter løftede Uncle Acid and the Dead Beats så aftenen endnu højere. Så bliver det ikke større. Alle riffs sad lige i skabet, lyden var perfekt og det haltede ingen steder. Bedre end på Roadburn!
Søndagen startede stille og roligt med Black Rebel Motorcycle Club. Det var hyggeligt på græsset i solen. Jeg sov lidt undervejs, men det passeede det også fint til. Efter en gang mad var det endnu en tur i græsset og så gik det ellers løs med QOTSA. Som forventet rigtig, rigtig fedt. Måske ikke helt oppe at ringe, men fedt at se Homme være så ultra cool og sikker. ALLE anslag sidder lige i skabet - no shit. Det var lækkerhed, var det! Så tog jeg en smuttur til Gloria for at se lidt Woodlands. Det var nu meget fint. Hun spillede en gedigen spade og alt ialt var det gedigen svensk rock med elementer fra folk og lettere psych. Ikke noget der blæste mig væk, men det havde jeg heller ikke regnet med. Tilbage til campen på græsset og med for´ventningerne uden på tøjet. Kraftwerk! Hvordan ville det blive? Det var bare som det skulle være. Alle hits klingede som de skulle fra robotterne. 100% stillestående. Tysk avantgarde præcision auf Düsseldorf. Værdig afslutning, men fuck 3D brillerne.
Dead Can Dance var vildt smukt. Smukt, simpelthen bare så smukt. Højtidligt, prætentiøst og næsten for selvsmagende. Men et brag af en opvisning. Perfekt lyd og perfekt udført. Sammen med neo-folk slænget fik jeg også helt våde øjne. Ret imponerende at de kunne ramme folk lige i brystet. Derefter var det Turbonegro med ny forsanger. Han var sgu okay efter stemmen lige blev varmet op. Musikken var som den skulle. Et fashback af de gode. Men egentlig så var der ikke sket en skid siden jeg så dem i 05 vist. Kom tilbage til Pavillion lige som Metz sluttede. Fik de sidste 5 min med et inferno af støj - det var en misser. Vi så vist Suuns uden at det gjorde det store indtryk. Så blev det Kreator senere. Indbegrebet af tysker trash. De sparkede så meget røv til Lars Ulrich at rollerne burde være byttet om. Men hey, pøblen vil jo have main stream heavy, så skidt. Det var massivt. Så King Tuff og det var vist ganske godt, men jeg er erindringsløs! Derefter var det The Blue Angel Lounge. Står desværre også meget, meget tåget. Måtte sidde ned, så det var vist ikke helt optimalt. Mener jeg så Age Coin på vejen hjem, alt var faldet fra hinanden på det tidspunkt.
Lørdagen åbnede med Kris Kristoffersen. Fedt country chill i græsset. Perfekt med en gammel mand der bare sagde "Hello" og gik i gang med at synge og spille guitar. Hvor svært kan det være? Efter at have chillet gik vi til Iceage for at se hvordan de skulle klare Arena. Det gik slet ikke! Deres attitude var helt forkert, lyden var skarp og det virkede mest som om de prøvede at provokere folk med en introvert gang selvfølende gang Ian Curtis wannebe attitude. Jeg fattede det ikke. Ville have virket fint på et lille spillested, men her faldt det til jorden. Derefter så jeg tre numre med Anaal Natrakh, men det fattede jeg simpelthen ikke. Det var satme vildt, men kunne ikke finde ind i det, så jeg gik i Sonic Zone - igen! Så levede dagen lidt op med Unknown Mortal Orchestra. Fænomenal guitarist, og stemmen - stemmen. Men som helhed nok lidt mindre fantastisk end forventet. Men det var tidspunktet og stemningen der gjorde det. Et dillemma kom ved Pissed Jeans. Skulle vi gå til Metallica? Nej, vi giver det en chance. Og fuck mand, det blev en virkelig øjenåbner. Hold kæft de sparkede røv. Eksalteret sanger på damp og så den absolut vildeste punk bassist ever. Det rullede og der var INGEN grund til at se Metallica. Et toppunkt på festivalen.
Vi så lidt Sigur Ros. Ja, ja, det er da flot og alt det der, men det er fandme også kedeligt. Det er alt, alt, alt for pænt til at have nogen form for kant. Og så kom de endelig - Goat. Toppunktet. Alt klikkede ind og stemningen var suveræn. Når alle elsker det, så må det være rigtigt. Det var en rigtig dejlig koncert og den løftede denne lørdag aften op hvor den skulle være. Derefter løftede Uncle Acid and the Dead Beats så aftenen endnu højere. Så bliver det ikke større. Alle riffs sad lige i skabet, lyden var perfekt og det haltede ingen steder. Bedre end på Roadburn!
Søndagen startede stille og roligt med Black Rebel Motorcycle Club. Det var hyggeligt på græsset i solen. Jeg sov lidt undervejs, men det passeede det også fint til. Efter en gang mad var det endnu en tur i græsset og så gik det ellers løs med QOTSA. Som forventet rigtig, rigtig fedt. Måske ikke helt oppe at ringe, men fedt at se Homme være så ultra cool og sikker. ALLE anslag sidder lige i skabet - no shit. Det var lækkerhed, var det! Så tog jeg en smuttur til Gloria for at se lidt Woodlands. Det var nu meget fint. Hun spillede en gedigen spade og alt ialt var det gedigen svensk rock med elementer fra folk og lettere psych. Ikke noget der blæste mig væk, men det havde jeg heller ikke regnet med. Tilbage til campen på græsset og med for´ventningerne uden på tøjet. Kraftwerk! Hvordan ville det blive? Det var bare som det skulle være. Alle hits klingede som de skulle fra robotterne. 100% stillestående. Tysk avantgarde præcision auf Düsseldorf. Værdig afslutning, men fuck 3D brillerne.
Posts
